Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Nej Pelle dog,“ sagde Ellen, „nu gaar du for
vidt. Tænke er noget kun vi Mennesker kan.“
„De kan i hvert Fald føle, og det er vel ogsaa
paa en Maade at tænke — det er bare med Hjær-
tet. De mærker straks, om man holder af dem
— hvis man ikke gør det, trives de heller ikke
for en.“ . .
„Ja det tror jeg. For den der holder af dem,
passer dem ogsaa godt,“ vedblev Ellen ufor-
bederlig.
„Det er jeg ikke saa vis paa,“ svarede Pelle
og saa drilsk paa hende. „Du holder meget af
Flittig-Lise, men en Gartner vilde vist sige at
du behandler den som en Kaalstok. Og se, hvor
den blomstrer flittigt alligevel. De besvarer ven-
lige Tanker med Taknemmelighed, og det er dog
en smuk Maade at tænke paa. Forstanden er
maaske ikke saa meget værd, som vi Mennesker
gaar og bilder os ind — du tænker ,jo selv med
Hjærtet, lille Mor.“ Det var hans Kælenavn til
hende, nu hun var med Barn.
Efter saadan en .lille Afbrydelse gik. de to
videre. Pelle maatte fortælle Søster om alle
A B C-Bogens Dyr, om den nyttige Ko — og
Haren der slikkede Duggen af Kløveren og hop-
pede op lige for Næsen, af Vogterdrengen. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
