Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinteren gik den ind i Haven, gnavede Barken
af de unge Trær og aad Bondekonens Kaal. „Ja
det maa jeg bekende," faldt Ellen ind, og saa
lo de alle, for Morten havde lige spist hendes
Grønkaal.
Saa sprang Barnet pludselig fra og vilde vide,
om København havde været til altid, altid!
Pelle gik et Øjeblik i Staa, men fik i et lykkeligt
Nu Biskop Absalon gravet frem i Erindringen.
Han benyttede Lejligheden til at fortælle,, at
Hovedstaden havde en halv Million Mennesker.
„Har du da talt dem, Far?" udbrød Barnet
betuttet og greb ham i Ærmet.
„Aa det kan du vel nok begribe Far ikke har,
dit lille Fæ!" sagde Lasse Fredrik. „Der ku’ jo
fødes en imens."
Saa var man ved Hanen igen, som baade be-
gyndte Bogen og sluttede den. Den stod og ga-
lede nok saa kry og sov aldrig; en rigtig Vigtig-
per var den, men naar Søster var flittig, lagde
den en Enøre mellem Bladene. Men Hønsene de
gjorde Æg, og det viste sig, at de havde det
akkurat som Blomsterne. Nåar man gjorde sig
gode Venner med dem og behandlede dem som
hørende til Familien, saa var de flittige til at
lægge, men lavede man Mønstergaard til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
