Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naa ja, han gik og ventede paa Mutter for at
følge hende hjem, altsaa — det ragede vel ingen?
Han lod meget afvisende, men var forholdsvis
let at nøde indenfor; og det varede ikke længe,
før Ellen fik ham tøet op. Hun havde sin egen
Fremgangsmaade som altid.
„Jeg vil bare sige dig Far, at det er ikke mig,
der har sendt Bud efter dig, men Pelle. Og hvis
du ikke giver ham Haanden, og siger du har
gjort ham Uret, saa bliver vi aldrig gode Venner
igen!“
„Hun er sku det samme tyvebrændte Fruen-
timmer til at ta’e Tyren ved Hornene, hun altid
har væ’t,“ sagde Stolpe uden at se paa hende.
„Naa, man kan vel lige saa godt springe som
krybe i det — og vedgaa at man har spillet
Skidtmads. Skal vi slaa en Streg over det, Sviger-
søn?“ Han rakte Pelle Haanden.
Da først Forsoningen var ovre, blev Stolpe
helt oprømt. „Jeg havde saamænd ikke drømt
om, at jeg skulde faa Tøsen at se for det første
— og allermindst i Barselseng!" sagde han for-
nøjet og strøg Ellen over Ansigtet med sin ru
Haand.
„Nej, hun har jo altid været Kæledæggen, og
Fatter har saamænd tidt gaaet og været ked af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
