- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet (1914) /
363

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var det jo! det var gennem Drømmen Fattig-
mand hidtil havde faaet alt sit — den bar ham
ud af Fængslet. Maaske byttedes der Roller i
Nattens Mørke? Kanske kom den rige Mands
Sjæl om Natten og smuttede ned i den fat-
tiges Legeme for at sanke Lidelser til sin
Herre?
Der var Foraar i Luften. Endnu var det nær-
mest kun tilstede som en Løftelse i Pelles eget
Blod, en bunden Trang til at udvide sig og
sprænge alle Grænser. Han gik med Ansigtet
vendt mod den begyndende Dag og havde en
Følelse af uovervindelige Kræfter. Hvorfra han
fik denne Følelse, vidste han ikke; men den var
der. Han sansede sig selv som noget umaadeligt,
der var spærret inde i et lille Rumfang og maatte
sprænge Verden, om det blev sluppet løs. Han
gik hurtigt til — over hans Hoved steg den
første Lærke. Langsomt befriede Jorden sit An-
sigt for dette forunderlige Slør af Hvile og Gaade-
fuldhed, som Natten var.
Maaske kom Styrkefølelsen af, at han havde
taget Aanden i Besiddelse og selv beherskede
Oversigten over Verden? Verden var uden Græn-
ser, men det var hans Ævner ogsaa; den Kraft
fandtes ikke mere, der kunde slaa ham ud af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 00:37:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2-4/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free