Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Bane. I sit eget Fodslag hørte han hele
Fremtiden gaa igen — Bevægelsen skulde snart
slutte op, naar først den fik tygget paa den
Kendsgærning, at det hele maatte tages med.
Endnu kneb det lidt, man vilde gærne fra den
Side gøre det til en Betingelse for Samarbejde,
at Pelle søgte Æresoprejsning. Pelle lo og løftede
sit Ansigt mod Morgenbrisen, der løb som en
Kuldegysning forud for Solopgangen. Udenfor-
staaende! — ja var der ikke en stor Sandhed i
det? Han hørte ikke det bestaaende til, dér øn-
skede han ingen borgerlige Rettigheder. Det var
hans Adelsmærke at han var sat udenfor, hans
Forhold til Fremtiden rummedes i den Kends-
gærning. Han havde taget sin Kamp som et
Udskud, og saadan vilde han sejre. Naar
han steg, skulde der ingen Pariakaste være
mere.
Nu han gik her med Natten bag sig og saa
ind i Lyset, syntes han han lige var traadt ind i
Ungdommen og havde det hele foran sig — alt
havde han tilgode! Og alligevel var det, som
han havde været med fra Tidernes Morgen, saa
indgaaende kendte han den Mørkeverden han
forlod. Var Mennesket da ikke et vidunderligt
Væsen — i sin Ævne til at skrumpe ind og blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
