Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at ane det beredt sig til at drage ind i en ny
Verden; Massernes Vandring lod sig nok ikke
stanse, før de var naaet frem. En Lov, de ikke
engang selv kendte og ikke formaaede at gribe
ind i, førte dem den rette Vej; og Pelle var ikke
bange. Bag hans aldrig blundende Syslen med
Tidens store Problem, stod den Erkendelse, at
han hørte til dem, Nationen lagde Ansvaret for
Fremtiden over paa; men Maalet var han aldrig
i Tvivl om. Og Midlerne heller ikke! De forud-
seende havde under den store Lockout gruet
for, hvorledes det skulde være muligt at føre
alle disse Masser i Ilden. Og saa havde det hele
rullet sig naturligt ud af sig selv — fra en til-
syneladende lille bitte Aarsag til fast ført Kamp
over hele Linjen.
Saa stort et Kald, som han og hans kom med,
havde Verden heller aldrig før set! Det var intet
mindre end Godhedens Sejr det galdt! Han
brugte ikke gærne store Ord, men paa Bunden
af sin Sjæl var han overbevist om, at alt ondt
stammede fra Nød og Elendighed. Mistro og
Egennytte kom af Misbrug, det var Menneskenes
Værn mod Udbytning! Og Udbytningen kom af
de utrygge Tilstande, af Mindelser om Nød, eller
ubevidst Frygt for den! De fleste Forbrydelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>