Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vidundere dengang — f. Eks. Markedspladsens
Kalve med to Hoveder og Lammet med de otte
Ben. Han havde sine egne Fordringer til Livets
vidunderlige Rigdom, og faldt ikke i Forundring
over en ganske almindelig slugøret Purk, som
man kunde møde hver Dag.
Men nu var han lige ved at give Far Lasse
Ret. De største Vidundere rummedes jo inden i
ham selv — ham Pelle, der lignede hundrede
Millioner andre Arbejdere og endnu aldrig havde
haft mere end lige til Føden. Mennesket, det
var dog det forunderligste af alt. Var han ikke
selv — i al sin hverdagsagtige Selvfølgelighed —
som en lysende Funke, sprunget fra Gudstankens
vældige Esse? Ud til Rummets yderste Grænse
kunde han sende sin spørgende Tanke — og
tilbage til Tidernes første Morgenrøde! Og denne
altomspændende Ævne syntes fremgaaet af intet
— lige som Gud selv! Et Vidunder var jo alene
det, at han, den larmende, skulde i Fængsel for
at fatte det større Formaal med Tingene! — der
maatte være nedlagt vidtrækkende Planer i ham,
siden han spærrede sig selv inde.
Naar han saa ud over Rejsningen, følte han sig
overfor en Verdenstanke med umaadelig langt
Sigt. Gennem Aartusinder havde Almuen uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
