Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
saa dukkede Stæren op. Og en Dag var Luften
pludselig blevet høj og let, saa Blikket igen en-
gang kunde gaa vidt ud; der var kommet en
egen bred Luftighed i Blæsten — det var Vaa-
rens Aande. Den kom strygende med Bud om
unge karske Kræfter, og Folk rettede Ryggen
og aandede dybt ind. „Ah Søndenvinden!« sagde
de og aabnede Sindet i Forventning.
Og dér kommer han selv ridende over Havet
Syd fra midt i sit Følge af kaad Ungdom. Saa
herligt har hans Indtog aldrig været, ligner han
ikke straalende Solen selv! Havet glitrer under
gyldne Hove, og Luften er dirrende fuld af
Straale-Spyd der gribes og kastes under det
kaade Ridt. Tju og hej — i halsbrækkende
Galop over Bølgerne! hvem kommer først til de
danske Strande?
Som en bred Blæst gaar Vaaren frem over
Øer og Bælter og favner det hele i overmodig
ung Styrke, han synger i Børnenes aabne Munde
som i en Konkylie og rutter med luftig Friskhed.
Kvindens Tænder bliver friske af hans Kys og
blinker omkap med hendes Øjne; hendes Kind
blusser under hans Strøg og er dog kølig —
— som solmoden Frugt der dugges af Morgenen.
Og i Mandens Hjærne hvirvler det paany, den
Pelle Erobreren. IV. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
