Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vider sig ud for Vaarvinden til et renblæst Hvælv
— stort som Himlen selv — og blaaner i ør
Forventning. Højt i den gaar de vilde Fugles
syngende Træk; den svimler mod sin egen Uende-
lighed.
Barhovedet og med et Smil af Sol gaar han
frem som en ung Kæmpe, der har drukket sig
en Rus i sin egen Styrke, breder Armene ud og
vækker trallende det hele! Ingenting kan staa
for ham. Han kilder den sovende Jord under
Hjærtet og raaber overgivent ned i hendes
dunkle Skød: Kuk engang! Og dybt nede spjæt-
ter Livets Rødder til og vaagner; de sætter Saf-
terne i Omløb igen, Pindsvin og Markmus tumler
søvndrukne frem og giver sig til at pusle i Heg-
nene. Nede fra Mørket gærer og bobler det op
af gammelt der raadner bort, og Grøfternes sure
Vand giver sig til at rinde mod Havet.
Menneskene staar og stirrer himmelfaldne efter
den rundhaandede Kæmpe, til det gror i dem
ogsaa og de selv faar Raad til en Del. Alt det
man umulig kunde, nu kan man det pludselig
— og mere til! Bonden har allerede forlængst
Ploven i Jorden, og Sædemanden spænder sin
Kurv omkring sig — nu skal Landet klædes
igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
