Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En saadan Tilfældighed som det, at gamle Klavs
Herman netop skumplede af Sted til Staden i sin
Møgvogn for at hente Gødning, den højluftede Maj-
dag Pelle kastede sig ud af Reden, blev bestemmende
tor Drengens Livsstilling. Mere kunde der ikke afsés
til det Spørgsmaal: Hvad skal Pelle være?
Han selv havde slet ikke stillet’ sig det — han
drog blot frem i Dagen med Sindet aabent mod den
lyse Verden. Det han skulde være, naar han naaede
derud, det var noget saa ubegribeligt, at det simpelt
hen var Tosseværk at gætte. Derfor gik han bare
fremad.
Nu var han naaet til det yderste af Højdedraget.
Han laa i Grøften og pustede ud efter den lange
Vandring, træt og sulten men i fortræffeligt Humør.
Dernede for hans Fødder, kun en halv Mil borte,
laa Staden og lyste festligt, fra de hundrede Arne-
steder snoede Middagsrøgen sig op i den blaa Luft,
de røde Tage lo skælmsk op i Dagens fornøjede
Ansigt. Pelle gik straks i Gang med at tælle Husene,
han havde kun anslaaet dem til en Million for ikke
at overdrive, og var allerede naaet til over hundrede.
Midt i Tællingen sprang han fra — hvad mon de
nk til Middag dernede? De levede nok godt de!
Mon det var fint at blive ved til man var helt mæt,
eller lagde man Skeen paa Halvvejen — ligesom
Proprietærens naar de var til Gilde? For en der
var sulten altid var det et meget alvorligt Spørgsmaal.
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren. II. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
