- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
2

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der var stærk Færdsel paa Landevejen, de drog
forbi kørende og gaaende, Folk med Kisten bag i
Vognen, og andre der bar deres Grejer i en Sæk
paa Nakken lige som han selv. Pelle kendte nogle
af dem og nikkede velvilligt; om dem alle vidste
han Besked. Det var Folk som skulde ind til Staden
— hans Stad. Nogle skulde videre fort over Havet
— til Amerika eller over og tjene Kongen; man
kunde se det paa Udhalingen og de stivnede
Ansigter. Andre skulde bare ind og slaa Lønnen
ihjæl og holde Skiftedag — de kom trallende i hele
Klynger, med frie Hænder og løssluppent Humør.
Men de egenlige det var dem der havde Kisten
med sig paa en Trillebør eller kom bærende med
den én i hver Hank. De var røde i Kinderne og
febrilske i deres Bevægelser; det var Folk der
havde sagt sig løs fra Landet og den tilvante Leve-
maade, og valgt Staden lige som han selv.
Der kom en Husmand trillende med en lille grøn
Kiste, bred i Bunden var den og med nydelige
hjemmemalede Blomster. Ved Siden af ham gik
Datteren; hun var hed i Kinderne og havde Øjnene
ude i det ubekendte. Faderen.talte, men hun saa
ikke ud til at høre det. „Ja nu tager du saa Ansvaret
for dig selv, husk paa det og kast dig ikke bort.
Staden er god nok for den, der vil frem og kan
staa paa egen Fordel; men den tager det ikke saa
nøje med om noget trædes ned. — Tro heller ingen
for godt du — derinde er de forfarne i Forførelses-
kunsten. — Men mild og venlig maa du være!“ —
Hun svarede ikke; hun var nok mere optaget af,
at hun ikke kom til at gaa udad paa de ny Sko.
Der gik en Strøm udad ogsaa; hele Formiddagen
havde han mødt Svenskere, der var kommet med
Damperen om Morgenen og søgte ud paa Landet
efter Tjeneste. Der var gamle udslidte Folk og
Smaapoge, Piger saa vakre som Lyse Marie, og
unge Arbejdere der havde Alverdens Slagkraft
liggende i Lænd og Muskler. Det var Livet der
strømmede til andet Steds fra for at udfylde Pladsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free