Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spændende Uvished. De smaa Teglstenshuse, der
laa spredt ud over Byvangen, eller stod opmarsjeret
i to enkle Rækker hvor Landevejene løb ind i
Byen — det var Bondelandets smaa Hytter der
havde sagt sig løs fra alt derude og klædt sig i
Købstaddragt og vandret nedover. Og nede ved
Stranden stod Husene maset sammen i Klynge om-
kring Kirken; de var ikke til at hitte Rede i, saa-
dan pakkede de paa. Det var saa Skarerne, som var
paa Vandring udad drevet af deres Udlængsel —
og saa havde Havet stoppet dem.
Pelle selv var ikke til Sinds at lade sig stoppe af
noget. Kanske fandt han ikke Behag i Byen men
gav sig til Søs. Saa en Dag traf han en Kyst der
behagede ham, steg i Land og slog sig paa Guld-
graveriet. Derude gik Pigerne jo nøgne og skjulte
deres Skam med blaa Tatoveringer; men Pelle han
havde Kæresten siddende hjemme og vente trofast.
Hun var vakrere endnu end Bodil og Lyse Marie
tilsammen, og altid var der Rend i hendes Fodspor;
men hun sad trofast hen og sang Kærlighedsklagen:
„En Elsker jeg havde som ogsaa forsvandt;
han sejled over Bølgen den grumme.
Tre Aar er det siden jeg talte med ham,
og intet Brev mon jeg bekomme!“
Og bedst som hun sang, kom Brevet ind ad
Døren. Men hvert Brev Lasse modtog, faldt der en
Tikrone ud af; og en Dag saa var Billeterne der
til dem begge to. Saa duede Viserne ikke længer,
for i dem omkom de altid paa Overfarten, og den
stakkels Yngling stod paa Stranden Resten af sine
Dage og spejdede i Vanvids Mørke efter hver
bovnende Sejler. Men Lasse og hun kom rigtigt
frem — efter mange Besværligheder forstaas — og
Pelle stod paa Stranden og tog imod dem. Han
havde bare uglet sig ud som en Vild, og lod som
han vilde æde dem før han gav sig til Kende.
Hovsa! Pelle stod paa sine Ben. Oppe fra Vejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
