- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
3

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter de bortdragende Skarer — men det angik ikke
Jrelle. Allerede for syv Aar siden oplevede han alt
pet) °er nu fyldte deres Ansigter med Uro; den
Konde de nu begyndte paa, havde han bag sig. Der
var intet at se sig tilbage efter.
Men der kom Kaasegaardens gamle Forkarl van-
arende, 1)611 amerika-udstyret med Vadsæk og Silke-
tørklæde og den aabne Frakkes Inderlomme strut-
tende af Papirer. Saa havde han endelig bestemt
S]g. og rejste efter Kæresten som i tre Aar havde
været derhenne.
„Holla!" raabte Pelle. „Skal det nu være?“
kanten1
1 k°m hen °8 satte Vadsækken Paa Grøfte-
,Ja nu skulde det jo være," sagde han, „Lavra vil
l i o l VenteQPaa c
migj ænger- Saa faar jo de gamle se at
j .s*
g fp^oden; nu har jeg gjort Sagerne for
dem i tre Aar. Bare de nu kan hjælpe sig selv."
„Det ten cte nok,« sagde Pelle erfarent og
ellers fear de leje Hjælp. Der er ingen Fremtid
for unge Folk paa det Hus." Han havde hørt de
ældre sige det og slog overlegent i Græsset med
sin Kæp.
„Nej og Lavra vil heller ikke være Husmands-
kone.–––-Naa, farvel med dig!" Han rakte Pelle
Haanden og forsøgte et Smil, men Trækkene gik
rf„r6s fSenVeJ, og det blev kun til noget forpint.
Man stod lidt og saa ned paa sine Støvler, Tomme-
gilc ramlende hen over Ansigtet som vilde han
s ryge det pinagtige til Side; saa tog han Vadsækken
g gik. Det var nok ikke stort bevendt med ham.
Hmi«eg u ??dt overta£e Billeten og Kæresten for
g. raabte Pelle overgivent og strakte sig voksent;
nan var i knusende stort Humør.
Den Vej Pelles eget Blod viste, vandrede Alverden
j a8 hver en Karl med lidt Skub i, hver Tøs
^*aKrig0di ud‘ Vejen var ikke ledig for Færdsel
j det var som et stort Opbrud — bort fra
Steder, hvor enhver vidste han var dømt til at
nøjagtig paa den Plet han fødtes, og ud i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free