- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
10

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10
Pelle lod som han ikke saa dem, men mærkede
sig i Smug hver enkelt. Det var hans oprigtige
Hensigt at udrydde dem alle af Jordens Overflade.
Pludselig satte de i Løb op ad Gaden, hvor en
mægtig enstonig Stemme løftede sig og strømmede
udover. Det var den gale Urmager, der stod paa
sin høje Trappe og raabte Fordømmelsens Dom ud
over Verden paa maa og faa.
Pelle vidste godt, at Manden var gal; de Ord han
drev saa vægtigt ud over Staden, var der slet ingen
Mening i. Men underlige lød de ikke des mindre,
og Begprøven hang over ham som noget af en
Dommedagsstemning. Han kom uvilkaarligt til at
fryse ved denne advarende Røst, der vejede Ord
ud- saa tunge at de slet ingen Mening rummede —
lige som de stærke Ord i Biblen. Dette her var
simpelthen Røsten, forfærdelig som den kunde lyde
ud af Skyen, saa det kvak i baade Moses og Paulus,
skæbnesvanger som Pelle selv havde lyttet sig den
ud af Stengaardens Mørke, naar Straffedommen stod
paa.
Kun Tanken om Lille Nikas’ Spanderem afholdt
ham fra at springe ret i Vejret og lade sig falde
lige som Paulus. Den var et Stykke uafrystelig
Virkelighed midt i alle Fantasier; paa to Maaneder
havde den lært ham, aldrig helt at glemme hvor
og hvem han var. Han tog sig ogsaa nu i Nakken
og nøjedes med at lægge al sin Tristhed ind i Be-
arbejdelsen af dette Beg, som det ellers kunde været
saa fristende at ligne ved Helvedes Begpøl hvori
han skulde martres. Men saa hørte han Unge
Mesters lyse Stemme ude i Gaarden, og det hele
veg. Helt farlig kunde Prøven vel heller ikke være,
siden de andre her havde bestaaet den — han havde
da set drabeligere Karle i sin Tid!
Jens sad og dukkede Hovedet, som om han ven-
tede en oven i det — det var Hjemmets Forbandelse
der hang over ham bestandig. Han var saa langsom
i det, Pelle kunde allerede arbejde ham agterud; et
eller andet sad hæmmende i ham som en Forgørelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free