Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Peter og Emil var raske Gutter — de vilde
bare gærne slaa.
Inde under Æbletrærne legede den tidlige Som-
mer, og lige op ad Værkstedsvinduerne stod Grisen
og smaskede i sit Trug. Denne Lyd var som et
varmt Strøg om Hjærtet; fra den Dag Klavs Her-
man rystede den hvinende Pattegris ud af Sækken,
begyndte Pelle at slaa Rod; saa forladt den ogsaa
skreg den første Tid, noget af hans Forladtheds-
følelse bares bort med dens Hvin. Nu skreg den
blot fordi den blev slet fodret, og Pelle saa sig godt
gal paa det Roderi — en Gris skulde spise op, det
var den halve Trivsel. Man kunde ikke saadan rende
og slaa oven i og oven i hvert femte Minut — naar
Varmen rigtig meldte sig, vilde den faa sur Vom.
Men der var ikke Menneskeforstand i de Byboer.
„Bestiller du noget Klør? jeg synes du snorker.“
Unge Mester kom hinkende ind, tog sig en Slurk
og begravede sig i Bogen. Mens han læste smaa-
fløjtede han til de andres Hammerslag. Lille Nikas
gav sig til at fløjte med, og de to ældste Drenge
der bankede Lær hamrede sig ind i Takten; de slog
Mellemslag saa det gik som Kæp i et Hjul. Sven-
dens Triller blev voldsommere og voldsommere for
at følge med — det ene tog det andet; og Mester
Andres havde rejst Hovedet lyttende fra Bogen.
Han sad og stirrede langt ud, i hans Blik hang
slørede Syner efter Læsningen. Og saa i et Ryk
var han nærværende og midt op i det hele, Øjnene
spillede skalkagtigt hen over dem alle — han stod
op, Stokken sad støttende under den daarlige Hofte.
Mesters Hænder dansede slapt i Luften, Hovedet
og hele Skikkelsen vred sig fjollet under Rytmens
Tvang.
Svup slog de dansende Hænderne ned over Til-
skærekniven, og Mester svøbte Tonerne ud over
den skarpe Æg med Hovedet paa Siden og lukkede
Øjne — det hele Udtryk borte i indadvendt Lytten.
Men saa pludselig straalede Ansigtet op i Lyksalig-
hed, hele Skikkelsen krøb rund i fjoget Nyden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
