Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end dem alle tilsammen — og han plumpede ud
med en Berigtigelse. Klask var Lussingen der, saa
han trillede i Krogen; han havde at holde sin Mund
til man henvendte sig til ham. Men Pelle, som
brugte Øjne og Øren og havde gaaet og piudret for
Lassefar om alt mellem Himmel ogjord, han kunde
ikke lære at holde Mund.
De inddrev med haard Haand hver sit Kvantum
Respekt, fra Drengene til Gamle Mester der var
revnefærdig af Fagstorhed; kun Pelle havde ikke
Krav paa noget, han maatte skatte til dem alle.
Unge Mester var den eneste, der ikke lagde sig
som et Aag over Drengens Barnesind. Lys som
han var, kunde han sætte ligeglad hen over Svend
og det hele og træffe til at dumpe ned, hvor Pelle
sad og følte sig lille.
Derude brød Solen paa en egen Maade i Trær-
ne, der kom en ejendommelig Tone i Fuglenes
Kvidder — det var ved den Tid Kreaturerne rejste
sig efter Eftermiddagens Drøv. Og der kom en
Dreng ud af de smaa Graner, han skraalede en
Vise af fuld Hals og slog de lystigste Knald med
Klaffen — Generalen for det hele, Pellepøjken som
ikke havde en Kæft over sig. Og den Skikkelse
der kom stolprende ned over Agrene for at flytte
— det var jo Lasse.
Far Lasse ja!
Han kunde ikke gøre for det, men der brast et
Hulk ud af ham — det kom saa meningsløst bag
paa. „Hold Kæft!“ udbrød Svenden truende. Saa
var han helt leveret, han gjorde ikke engang Forsøg
paa at holde igen.
Unge Mester kom hen og tog noget fra Hylden
over hans Hoved, han lænede sig fortroligt paa
Pelles Skulder, det svage Ben hang frit og dinglede.
Han stod lidt og stirrede ud i Luften — dvælende;
og denne varme Haand paa Drengens Skulder talte
ham til Ro.
Men glad kunde der ikke være Tale om at blive,
nu han tydelig vidste at det hele var Lassefar —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
