Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa forfærdelig en Længsel. Han havde ikke set
aderen siden hin lyse Morgen, han selv drog ud
og lod den gamle synke tilbage i Ensomheden; hørt
rra ham havde han heller ikke — knap nok haft
• u , e.ude e^£er ham. Der var solve det at bjærge
sig helskindet gennem Dagen og læmpe sig til; en
nel ny Verden var der at afsøge og finde sig til
Kette i. Pelle havde ganske simpelt ikke haft Tid;
Byen havde slugt ham.
Men i dette Øjeblik steg det frem for ham som
en største Troløshed Verden endnu havde kendt,
g i hans Nakke blev det ved at smærte — han
maatte af Vejen hvor ingen saa ham. Han gjorde
huse? £ f t ndK ud 1 Gaarden. helt ned bag Vaske-
r i °i8 kr K
b samm®
n 1Brændehullet ved Brønden.
over J t n h V l krøb rU"d 1 sort Fortvivlelse
for åh deue n i „ 6
f SVIgte!, Lassefar saa skændigt
tor alt dette ny og fremmede. Ja og dengang de gik
l n T „ \ Var j° heller ikke hverken faa g
8
od
eller omhyggelig som han skulde være. Det var nok
snarest Lasse der — saa gammel han var — ofrede
sig for Pe le, lettede hans Arbejde og tog Byrderne
fn^hSlg,HSK0ni Pu lle havde de unSe Skuldre. Lidt
S baard havde h,an °Ssaa været> dengang det med
Madam Olsen brød sammen over Faderen; og hans
sivefDv6 G a lm a n d ssn a k , som Pelle nu§ vilde
denaano oJl ,P,^ærd ^or at §aa °g lyde til, bar han
lio h Sa? ldt over m?d- Ffan huskede altfor tyde-
ehpr 3t 6 det det Udfælde hvor han havde bidt
etter Lasse — faaet ham til at køre fast i et Suk.
Lasse bed jo ikke igen — tav bare saa trist.
Æ h/° J var det forfærdeligt! Pelle kastede al
VniH ’åhed °,ve[ , ^ 0rd °S ®
av sig Fortvivlelsen i
pnoVT H
J ad skulde han her, naar gamle Lasse gik
ensom blandt fremmede og ikke kunde hytte sig?
ktnrH rrumPenJ Trøsten si§> intet udenom, Pelle er-
n 6 urø^
eude at dette var Svig. Og som han laa
„j? *
å
eV £0rtvivlet i Tingene og brølede sig læns,
g eae en helt mandig Beslutning frem i ham: han
aatte opgive alt sit eget — Fremtiden og den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
