- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
20

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verden og alting — og vi sit Liv til at gøre Til-
værelsen hyggelig for den gamle. Han maatte hjem
igen til Stengaarden! Han glemte at han kun varet
Barn og lige kunde tjene Maden til sig selv. Dække
gamle affældige Lassefar paa alle Punkter og gøre
ham Livet let — det var lige det han vilde. Og Pelle
var ikke den, der tvivlede om at han orkede det.
Midt i sit Sammenbrud tog han alle en stærk Mands
Pligter paa sig.
Som han laa dér og legede forgræmmet med
noget Pindebrænde, skiltes Hylden bag Brønden og
et Par store Øjne stirrede forundret paa ham. Det
var bare Manna!
„Har de slaaet dig — eller hvorfor græder du?“
spurgte hun alvorligt.
Pelle vendte Ansigtet bort.
Manna rystede Lokkerne til Side og saa fast paa
ham:
„Har de hvad? hvad du? — For saa gaar jeg
derover og skælder dem ud.“
„Hvad kommer det dig ved?“
„Saadan svarer man ikke — saa er man ikke
dannet."
„Aa hold Mund!"
Saa fik han Fred; ovre i Havens Baggrund klat-
rede Manna og de to mindre Søstre i Espaliéet,
der hang de og stirrede uforstaaende over efter ham.
Men hvad kom det ham ved — han skulde ikke
have noget af at beklages af Skørter og have dem
til Fortalere. Det var nogle næsvise Tøser, selv om
deres Far sejlede paa de store Have og tjente
mange Penge; havde han haft dem her, skulde de
faaet nogle Tæsk! Nu maatte han nøjes med at
række Tunge.
Han hørte deres forfærdede Udbrud — men hvad
saa? Han skulde ikke over og lege med dem mere
i Haven med de store Konkylier og Koralblokkene!
Han skulde ud paa Landet og forsørge sin gamle
Fader! Bagefter naar det var overstaaet vilde han
selv ud at sejle efter de Ting — hele Skibsladninger!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free