Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Sovendes Hoved. En fremmed Røst begyndte
at give ondt af sig.
„Saa er det ikke Lasse da?“ sagde Pelle; Knærne
rystede under ham.
„Lasse —?“ udbrød den ny Røgter og satte sig
over Ende — „sagde du Lasse? Er det dét Guds
Barn, du er ude for at afhente din Djævel? De har
allerede været her efter ham fra Helvede, lyslevende
blev han ført did — han var for god for denne
Verden ser du. Gubben Satan var her selv og tog
Fruentimmermaalet af ham; saa dér faar du søge
ham op. Det er ligeud til du møder Fandens Olde-
mor, siden spørger du dig bare frem til det Lodne. “
Pelle stod lidt i den nedre Gaard og overvejede.
Ja saa, Far Lasse var rømt! — Og skulde giftes,
eller var det kanske allerede — Og med Karna
kunde han forstaa! Han stod ret op og ned og faldt hen
i Hygge; den store Gaard laa nedsænket i Maanelys
— i bredt Blund; og rundt om spandt Erindringerne
kælent i Søvne — med denne hyggelige Snurren
fra hans Barndom, naar Killingerne sov paa hans
Hovedgærde og han lagde Kinden ind til det bløde
dirrende Legeme.
Pelles Sanser havde dybe Rødder. En Gang oppe
hos Farbror Kalles havde han lagt sig i den store
Tvillingvugge og ladet de andre Børn vugge sig —
han var vel ni Aar dengang. Da de havde vugget
ham lidt, magttog Situationen ham; han saa et røget
Bjælkeloft der ikke var Kalles, slingre højt oppe
over sit Hoved, og havde Fornemmelsen af at en
indbundet ældre Kvinde sad som en Skygge bag
Hovedgærdet og traadte Vuggen. Vuggen humpede
i stærke Stød, og hvergang Foden smuttede af
Gængen, slog den mod Gulvet med en Lyd af
sprukken Træsko. Pelle sprang op — „den humper
jo,“ sagde han forvirret. — „Saa? da har du vist
drømt.“ Kalle kiggede leende under Gængerne. —
„Humper“, sagde Lasse — „det skulde ellers være
noget for dig det! Dengang du var liden, kunde du
ikke sove naar Vuggen ikke humpede — vi maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
