- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
53

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Drenge holdt Halsvask i Blødebaljen. Saa skulde
de ud og smække sig!
Pelle saa langt efter dem. Han følte en fortærende
Trang til at ryste den drøje Dag af sig og stryge ud
han ogsaa, men Strømperne var Hul paa Hul, og
Busserunnen maatte vaskes for at være tør til næste
Morgen. Ja og Skjorten — det hedede ham om
Ørerne — var det kun fjorten Dage eller paa fjerde
Uge? Ak, Tiden havde taget ham ved Næsen! et
Par Aftener havde han bare skudt den ubehagelige
Vask fra sig — og saa havde det summet sig op til
fjorten Dage! Det krøb saa fælt paa Kroppen —
mon Straffen allerede var der, fordi han havde vendt
det døve Øre til Samvittigheden, og sat sig ud over
Far Lasses Ord om hver dens Skændsel, der ikke
holdt sig ordenlig?
Nej gudskelov! Men Pelle havde faaet sig en or-
denlig Forskrækkelse, hans Ører brændte endnu
mens han skrubbede Skjorten og Blusen op nede i
Gaarden. Det var nok bedst at tage det som en
velment Advarsel fra oven!
Saa hang Skjorte og Bluse og bredte sig paa Sta-
kittet, som vilde de favne Himlen af Glæde over
deres Renhed. Men Pelle sad mismodig oppe i
Drengekamrets Vindu og rimpede — med det ene
Ben udenfor for dog at være i Luften. Den kunst-
færdige Stopning Faderen havde lært ham, kom ikke
til Anvendelse her; man kunde tage det ene Hul og
slaa det andet med! Pelle rimpede — saa Far Lasse
vilde være gaaet i Jorden af Skam. Han krøb efter-
haanden helt ud paa Taget; nede i Skipperens Have
gik de tre og drev, de kiggede langt over efter
Værkstedet og kedede sig.
Saa fik de Øje paa ham og blev helt andre Men-
nesker. Manna kom hen, stod og stødte Maven utaal-
jnodigt mod Stengærdet og bevægede Læberne op
imod ham. Hun slog vredt med Hovedet og stam-
pede i Jorden — der kom blot ingen Lyd. De andre
to krøb runde i indeklemt Latter.
Pelle forstod saa udmærket hvad det stumme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free