- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
54

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sprog gik ud paa, men holdt tappert ud en Stund
endnu. Saa kunde han ikke mere, han smed det hele
og var nede hos dem.
Alle Pelles Drømme og vage Længsler var ude
hvor Mænd færdedes; intet var ham saa latterligt
som Skørterend.. Kvinder var nærmest noget for-
agteligt noget, Kræfter havde de ikke og megen For-
stand heller ikke, de forstod bare at gøre sig lækre.
Men Manna og hendes Søstre var noget for sig; han
var Barn nok endnu til at lege, og de var fortræf-
felige Legekammerater.
Manna — Vildkatten — var ikke bange for noget;
med sine korte Skørter og Flætningen og de hop-
pende Bevægelser mindede hun om en kaad, nys-
gærrig Fugl — vips ud af Krattet og ind igen. Hun
kunde klatre som en Dreng og ride Pelle paa sin
Ryg Haven rundt; det var nærmest en Misforstaa-
else at hun havde Skørter paa. Tøj holdt ikke til
hende, hvert Øjeblik kom hun styrtende ind paa
Værkstedet og havde noget itu paa sine Sko. Saa
vendte hun op og ned paa alting, tog Stokken fra
Mester saa han ikke kunde røre sig, og havde Hæn-
derne i Svendens ny amerikanske Værktøj!
Pelle kastede hun sig over straks den første Dag.
„Hvad er det for en ny én?“ sagde hun og dun-
kede ham i Ryggen. Og Pelle lo og saa frit paa
hende igen — med denne Selvfølge der er de helt
unge Aars Hemmelighed. Der var ikke Spor af
Fremmedfølelse dem imellem, de havde kendt hin-
anden altid de, og kunde naar som helst fortsætte
Legen hvor de sidst slap. Om Aftenen stillede Pelle
sig op ved Gærdet og saa paa dem, et Øjeblik efter
var han ovre og med i Legen.
Manna var ikke nogen slet og ret Flæbetøs, der
brølede sig fra Følgerne af alting. Havde hun ind-
ladt sig paa at slaas, bad hun ikke om Naade, hvor
haardt det saa gik. Men noget holdt Pelle hende jo
til gode paa Skørternes Vegne. Det lod sig nu en-
gang ikke benægte, hun kunde godt haft lidt flere
Kræfter!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free