Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Mod havde hun, og Pelle langede kamme-
ratlig igen — undtagen paa Værkstedet hvor de sad
over ham trip—trap—træsko! Naar hun dér kom
bag paa ham og listede noget ned paa hans Ryg
eller væltede ham af Trebenen, holdt han sig i
Skindet og nøjedes med stille at samle sig op.
Alle hans glade Dage laa derovre i Skipperens
Have; og en underlig Verden var det som nok
kunde holde Sindet fangen. Pigerne havde uden-
væltske Navne, som Faderen havde bragt med hjem
fra Langfarten: Ama, Dolores, Sjermanna! tunge
røde Koraller havde de om Halsen ^og i Ørerne.
Og rundt om i Haven laa der vældige Konkylier,
hvoraf man kunde lytte sig selve Oceanets Kogen
til, Skildpaddeskaller saa store som Lispundsbrød, og
hele Koralblokke. .
Det var altsammen nyt, men Pelle lod sig ikke
derfor gaa paa. Han indlemmede det hurtigst muligt
i sin selvfølgelige Verden og forbeholdt sig til en-
hver Tid Ret til at møde noget endnu større og
mærkeligere.
Om Aftenen skuffede han dem let og strøg ud i
Byen hvor det egenlige Liv foregik — til Havbak-
kerne og Havnen. Saa stod de ved Gærdet og hang,
kedede sig og mundhuggedes. Men om Søndagen
mødte han trofast saa snart han var færdig paa
Værkstedet, og de bredte Legen vidt ud i Bevidst-
heden om at have en lang Dag for sig. Der var
Lege i Hundredevis, og Pelle var Midtpunktet i dem
alle; han kunde bruges til alt: Ægteherre og Men-
neskeæder og Slave. Han var som en tam Bjørn i
deres Hænder; de red paa ham, trampede paa ham,
undertiden kastede de sig over ham alle tre og
„myrdede“ ham. Og han maatte ligge stille og finde
sig i, at de gravede Liget ned og udviskede alle
Spor. Troværdigheden krævede, at han var helt
dækket med Jord, kun Ansigtet slap — fordi det nu
ikke kunde være andet — og fik Lov at nøjes med
visne Blade. Græd han saa bagefter for sit pæne
Konfirmationstøj, kunde deres Hænder blive saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
