- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
79

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mat og høj Hat og var alle Læredrenges Ideal, han
havde ikke engang Skjorte paa — Pelle saa det en
Gang Barbersvenden stod og gyngede nogle Damer.
Hjemme paa Landet, hvor man værdsatte en Mand
efter Antallet af hans Skjorter, vilde han her være
umulig! men herinde levedes Livet paa kortere
Sigt.
Nu stejlede han ikke længer over alle de Men-
nesker — satte Folk tilmed — som ikke havde
deres faste Gang noget Sted men gled fra Arbejds-
plads til Arbejdsplads Aaret rundt i den løseste Til-
fældighed. De saa glade ud alligevel, havde Kone
og Børn og tog ud og morede sig om Søndagen;
og hvorfor skulde man gebærde sig, som om Verden
ramlede sammen, fordi man ikke havde et Saltkar
Flæsk og en Kule Kartofler at møde Vinteren med?
Sorgløsheden var til syvende og sidst Værn for
Pelle ogsaa; hvor al lys Fremtid syntes død, tog
den Æventyret op paa ny og gav den nøgne Armod
Spænding. Der gik Fantasi i selve Sulten: Dør du
af den, eller dør du ikke?
Pelle var fattig nok til at have det hele opefter
og ejede Fattigmands udslagne Sind; Den store Ver-
den og Æventyret var de Kræfter der bar ham gen-
nem Tomheden, selve Livstonen der aldrig tav men
gik mumlende bag Sorgløshed og Sorger. Verden
vidste han god Besked med, den var noget ufatte-
ligt stort som løb tilbage i sig selv; paa 80 Dage
kunde man komme rundt om det hele, om hvor de
gik med Hovedet nedad, og tilbage igen — og have
oplevet alle Vidundere. Han havde selv begivet sig
ud i det ufattelige — og var havnet i denne lille
Stad, hvor der ikke var Fugls Føde for en hungrig
Fantasi, men fuldt op af Smaabekymringer. Man
mærkede den kolde Træk derude fra, og Svimmel-
heden; naar den lille Avis kom, løb Smaamestrene
ivrigt over Gaden med Briller paa Næsen og talte
med runde Fagter om Begivenhederne derude. „Kina,“
sagde de — „Amerika!“ og bildte sig ind de var
midt op i Verdenstumlen. Men Pelle ønskede mæg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free