- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
80

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tigt, at lidt af det store vilde forvilde sig herhen —
siden han nu sad fast her! Det kunde været gan-
ske rart med en Smule Vulkan under Fødderne,
saa Husene begyndte at rave om mellem hinanden;
eller lidt Oversvømmelse, saa Skibene drev hen
over Staden og maatte fortøje ved Vejrhanen paa
Kirkespiret. Han trængte saa urimeligt til, at der
skulde ske noget af dette, der jog Blodet frem af
dets Gemmer og satte Haarene i Drift paa ens Ho-
ved. Men nu havde han forøvrigt nok at slaas med;
Verden fik passe sig selv til bedre Tider.
Æventyret holdt det haardere at give Slip paa,
ygi* sunget ind i hans Sind af selve Armoden,
og baaret derind paa Lasses rystende Stemme. „Tidt
ligger rigt Barn i fattig Kones Skød,“ sagde Faderen
gærne naar han tog Varsel for Sønnens Fremtid,
og Ordet sank i Drengen som et Omkvæd. Men
saa meget havde han dog lært, at her fandtes ingen
Elefanter en rask Dreng kunde sidde overskrævs
paa Halsen af og ride Tigeren ihjæl, just som den
skulde sønderrive Kongen af Himalaya! —; og saa
naturligvis faa Datteren og det halve Kongerige for
sin Bedrift.–––-Pelle færdedes meget paa Hav-
nen, men aldrig faldt nogen finklædt lille Pige i
Vandet, saa han kunde redde hende og gifte sig
med hende naar hun blev stor! Og skulde det ske,
saa vidste han godt nu, at Forældrene vilde snyde
ham for Drikkepengene. — Han havde ogsaa helt
opgivet at vente paa Guldkareten der skulde køre
ham over, saa de to forskrækkede sørgeklædte Da-
mer kunde tage ham ind i Vognen og føre ham til
et Slot med seks Sale! Og altid beholde ham
hos sig naturligvis, i Stedet for den Søn de lige
havde mistet, som — vidunderlig nok — akkurat
var paa Alder med ham selv. Her fandtes jo ikke
engang nogen Guldkaret!
Ude i den store Verden havde den fattigste Dreng
de største Udsigter, alt hvad Læsebogen havde kendt
af store Mænd, var fattige Fyre som han selv, der
var kommet i Vejret ved Lykken og egen Dristig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free