- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
82

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

25-Øre,“ stønnede Rederen uden at rette sig. „Kan
du hjælpe mig at lede min Dreng.“
Naa det vidste han jo i Forvejen, at Monsen var
blevet Byens rigeste Mand ved at proviantere med
fordærvet Føde og rigge gamle Druknekasser til,
som han holdt højt assureret. Han vidste ^ogsaa,
hvem der var en Tyv og hvem Fallitenspiller
og at Købmand Lau blot omgikkes Smaamestrene
fordi hans Datter var kommet galt af Sted. Pelle
kendte Byens hemmelige Stolthed „Topgaleasen“,
der ene repræsenterede Storstædernes Fordærv, de
to Bondefangere og Konsulen med den ædende Syg-
dom. Det var altsammen tilfredsstillende Viden for
en forsmaaet. , , ,,
Han havde ikke i Sinde at lade Byen beholde
nogen af de Herligheder, han i sin Tid havde ud-
styret den med, i sin bestandige Farten klædte han
den af til Skindet. Dér laa Husene saa pynteligt til
Gaden, lidt ud og ind, med snurrige gamle Døre
og Blomster i alle Vinduer. De glinsede af Blank-
tjære fra Bindingsværket og var altid friske i Kalk-
farven: okkergule eller blændende hvide, søgrønne
eller blaa som Himlen. Paa Solskinsdage fik man
Indtryk af Fest og Flagning. Men Pelle havde un-
dersøgt Bagsiden af hvert Hus, og der var det Va-
sketude med langt slimet Skæg, stinkende Svine-
tønder og en stor Møddingkasse med en ram Hyld
over. Stenbroen flød med Sildegjæl og Torskemaver,
og Murene var skjoldede med grønt Mos forneden.
Bogbinderen og hans Kone de gik med hinanden
i Haanden, naar de gik til de Helliges Møde. Men
hjemme sloges de, og naar de sad i Forsamlings-
huset og sang af den samme Salmebog, kneb de
hinanden i Benene. „Se,“ sagde Folk, „det er saa-
dan et pænt Par.“ Men Byen skjulte ikke noget
for Pelle, han vidste Besked. Havde han blot vidst
lige saa sikkert, hvor han skulde faa en ny Bluse fra!
Et lod sig ikke afklæde men blev ved at beholde
noget af sin Æventyrlighed — Krediten! Først tog
det helt Vejret fra ham, at Folk herinde fik alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free