Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad de behøvede uden Penge. „Vil De skrive det!“
sagde Folk naar han kom med Fodtøj, — „det skal
skrives!“ sagde han selv naar han gjorde Indkøb
ror Mesters. Alle sagde de den samme Trylleformel,
og Pelle maatte tænke paa Lassefar, der talte Skil-
lingerne tyve Gange over inden han dristede sig til
at købe for dem. Han lovede sig meget af denne
Opdagelse, det var hans Agt at benytte sig rigeligt
af Trylleformlen naar hans egne Midler slap op.
Nu var han naturligvis klogere end som saa. Han
havde set, at netop de fattigste altid maatte stille
med Skillingen i Næven, og for Resten kom der en
Regnskabets Dag for de andre ogsaa. Mester talte
allerede gruende om Nytaar; og Bedriften holdtes
nede af dette, at han var i Lommen paa Læder-
handleren og ikke kunde købe sine Materialer hvor
de var billigst. Alle Smaamestre sukkede under det.
Men det æventyrlige var ikke udtømt dermed —
her var dog en Maade at trække paa Lykken som
lod vente paa sig, og paa Fremtiden som indfrir
alle Veksler. Krediten var et Stænk af Fantasi ind
1 al denne Smaakravlen, her gik Folk omkring der
var fattige som Kirkerotter og dog spillede Greve.
Alfred var saadan et Lykkebarn, han fortjente ikke
en rød Øre men var fin i Tøjet som en Butiks-
svend og nægtede sig aldrig noget. Fik han Lyst til
Ct eJ . an<^et> han blot ind og tog det paa Klods
~~ Nej fik han aldrig. Kammeraterne misundte ham
°g saa op til ham som en Lykkeprins.
Pelle og Lykken havde jo ogsaa et og andet Mel-
ernværende — en Dag gik han rask ind i en Bu-
*k for at købe sig noget Undertøj. Da han forlangte
Rredit, saa de paa ham som om han fejlede noget
., £an maatte gaa igen med uforrettet Sag. „Der maa
stikke en Hemmelighed under, som jeg ikke ken-
er.“ tænkte Pelle; han havde en dunkel Erindring
m en anden Dreng, som heller ikke kunde faa
.ryden til at koge Grød og Dugen til at dække
SI§ — fordi han ikke kendte Ordet. Han opsøgte
straks Alfred for at faa Klarhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
