Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Mesters Kammer, under Tilskærebrædtet; dér
vilde Mester finde dem, kigge paa dem med et
kosteligt Udtryk og sige: Hvad Satan er det? Saa
vilde han banke i Væggen, levere Pelle en lang
Sludder om sine Trolddomsgaver — og oprømt
sende ham af Sted efter en halv Flaske Portvin.
Han fik nu ikke Penge for Forsaalingerne; det
halve havde han faaet forud til Lær, og Resten
havde det lange Udsigter med, for Bagerdrengen
var en Sut. Men han tvivlede ikke om sin egen
Hæderlighed — Mester kunde være saa sikker paa
sine Penge som om de stod i Banken. Et Par
Gange til glemte han at give Smaabeløb tilbage —
naar en eller anden Fornødenhed hang uafviseligt
over ham. Det var altsammen Laan — til den gyldne
Tid kom. Og den var aldrig langt borte.
En Dag kom han hjem, Unge Mester stod i Gade-
døren og stirrede ud mod de drivende Skyr; han
krammede Haanden fortroligt i Pelles Skulder:
„Hvordan var’et, Kæmnerens betalte jo ikke de Sko
i Gaar?“
Pelle blev brændende rød, hans Haand for til
Vestelommen. ,Jeg havde glemt det,“ sagde han
lavt.
„Naa ja ja,“ Mester ruskede ham godmodigt _
„det er ikke fordi jeg mistror dig. Men for en Or-
dens Skyld altsaa!“
Pelles Hjærte bankede løssluppent; han havde
været lige ved at give de Penge ud til et Par Strøm-
per nu paa Turen — hvad saa? Og Mesters gode
Tro til ham! Med ét viste hans Adfærd sig for ham
i hele sin skammelige Svig; hans Indre var ved at
krænge sig ud, saa oprørt var han. Lige til nu
havde han gennem alting bjærget Følelsen af sit
eget Værd, nu brast den; uslere Menneske end han
kunde ikke tænkes paa Jorden! Der kunde jo ikke
noget Menneske tro paa ham efter dette, og han
selv kunde ikke se nogen frit i Øjnene — ikke
med mindre han gik lige til Mester og overgav sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
