- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
91

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og sin Skændsel paa Naade og Unaade. Anden Ren-
selse vidste han der ikke gaves.
Men han var ikke vis paa, at Mester tog stort
paa det og vendte alting til det gode — Æventyret
havde han jo opgivet. Saa blev han simpelt hen
jaget væk, kanske pisket paa Raadhuset — og det
var ude med ham.
Pelle besluttede at beholde det for sig selv; mange
Dage gik han og led under sin egen Usselhed. Men
saa gik Nøden ham paa Struben og trængte alt an-
det til Side; for at skaffe sig det nødvendigste maatte
han vove den farlige Udvej at sige det skulde skri-
ves, naar Mester havde givet ham Penge med til
et eller andet.
Og en Dag brød alting sammen over ham. De
andre var ved at vælte Huset, de hev hans Sager
ud af Kamret og kaldte ham et urent Dyr. Pelle
græd, han var vis paa det ikke var ham men Peter,
som altid holdt til med de skidneste Kvindfolk —
men han kunde ikke skaffe sig Ørenlyd. Saa løb
han sin Vej, med den Beslutning aldrig at komme
igen mere.
Ude paa Havbakkerne blev han indfanget af Emil
og Peter, som Gamle Jeppe havde sendt ud efter
ham, for at han ikke skulde gøre en Ulykke paa
sig selv. Han vilde ikke følge med tilbage, saa slog de
ham omkuld og bar ham — en ved Hovedet, en
v®d Benene. Folk kom til Dørene og lo og spurgte
ud, de to gav Forklaring, det var en skænselsfuld
Færd for Pelle.
Saa blev han syg. Han laa inde under Tegltaget
og ravede i Feber, dér havde de slængt hans Seng
hen. „Hvad er han ikke oppe endnu?“ sagdejeppe
forbavset, naar han kom ud paa Værkstedet — „æh,
han staar nok op, naar han bliver sulten.“ Det var
ikke Skik at give syge Drenge Mad paa Sengen.
Men Pelle kom ikke ned.
En Dag frigjorde Unge Mester sig og bar Mad
op til ham. „Du gør dig latterlig,“ snærrede Jeppe

— „du beholder aldrig Folk paa den Manér.“ Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free