Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selve K r a fte n i Virksomhed, og han havde faaet en
Kammerat! „ xy .
Fra den Dag blev de to uadskillelige, Venskabet
skulde ikke først vokse sig Styrke til, det stod der
og skyggede mægtigt over dem, magisk tryllet ud
af Hjærterne. I Mortens smukke blege Ansigt var
der noget navnløst, som kunde faa Hjærtet til at
banke i Pelle, alle blev ogsaa mildere i Stemmen
naar de talte til ham. Pelle begreb ærlig talt ikke,
hvad der kunde være af tiltrækkende ved ham selv;
men han badede sig i dette Venskab der faldt som
velgørende Regn over hans hærgede Sind.
Morten stillede paa Værkstedet saa snart det var
Fyraften, eller stod oppe ved Hjørnet og ventede
— de løb altid naar de skulde mødes. Naar Pelle
maatte arbejde over, gik Morten slet ikke ud men
sad paa Værkstedet og underholdt ham. Han var
hengiven til Læsning og fortalte Pelle om Bøgernes
Gennem Morten kom Pelle ogsaa nærmere ind
paa Livet af Jens og opdagede, at han havde mange
gode Egenskaber under det forkuede. Jens havde jo
dette forsagte brudte Væsen, hvori Børn instinkt-
mæssig vejrer et foragtet Hjem. Pelle havde nærmest
tænkt sig de fik fra Fattigvæsnet; han begreb ikke
en Dreng kunde lide under, at hans Far var en
Kæmpe, der satte Skræk i hele Byen. Jens var tyk
i Næseroden, og saa tunghør ud naar nogen talte til
ham. „Han har faaet saa mange Prygl af Far,“ sagde
Morten, „Far kunde ikke lide ham fordi han er dum.
Klog var han ikke, men han kunde fløjte de vid-
underligste Viser med de blotte Læber, saa Folk
stod stille og lyttede efter ham.
Pelle havde et eget Øre for alting nu efter sin
Sygdom; han lod ikke længer ligeglad som et
Barn Bølgeslagene gaa hen over sig men havde
selv en udvælgende Ævne ude — han søgte noget.
Altfor enkelt havde alting formet sig for ham, or
haandgribelig ligetil var Drømmen om Lykke bygget;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
