Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den maatte briste let, og saa var der intet bagved
som bar. Nu trængte han til at underbygge sig bedre,
han krævede Næring længere borte fra, og hans
Sjæl var ved at vove sig udad; helt ud i det uanede
lod han sine Traade drive efter Fæste. Maalet for
hans Higen maatte ud i det overskydende, sin Gru
hentede han nu fra det store mystiske Derude, hvor
Omridsene af det gaadefulde Gudsansigt ligger gemt.
Bibelhistoriens og Sekternes Gud havde for Pelle
blot været et Menneske udstyret med Skæg og Ret-
færdighed, Naade og det hele; han var ikke ueffen,
men Kraften var i Stand til at være stærkere. Hid-
til havde Pelle ingen Gud behøvet men blot dunkelt
været med i den Alkærlighed, der rejser sig af de
stinkende Pjaltebylter og overskygger Himlen — i
de Forarmedes vanvittige Drømme der af tusend
bitre Savn skaber en Pilgrimsvandring mod det for-
jættede Land. Men nu søgte han det, der ikke kan
siges — Ordet Tusendaarsriget fik en egen Klang i
hans Øre.
Anker var jo gal naar de andre sagde det; naar
de lo, lo Pelle med — men der blev noget til Rest,
først og fremmest et Nag over at have let. Pelle
selv vilde ogsaa kaste Penge i Grams fra sin høje
Trappe naar han blev rig; og fablede Anker sæl-
somt om en Lykketid for alle Fattige — Far Lasses
Suk havde klinget af det samme, saa langt tilbage
han kunde huske. Bunden af Drengens Væsen rør-
tes ogsaa af det samme hellige Gys, der forbød
Lasse og de andre derude paa Landet at le ad van-
vittige — fordi Guds Finger havde rørt dem, saa
deres Sjæle færdedes i Egne hvor ingen anden
kunde naa hen. Pelle følte den ukendte Guds An-
sigt stirre paa sig af Taagen.
Han var blevet en anden efter sin Sygdom, hans
Bevægelser havde faaet mere Eftertanke, der var
sprunget markerede Træk frem midt i hans runde
Ansigtsformer. De to Ugers Sygeleje havde kastet
Bekymringerne af ham men gravet dem ind i hans
Person som Alvor. Han gik stille om, gik og om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
