Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav sig med Ensomhed — og iagttog Unge Mester
paa en egen ihærdig Maade. Han havde Indtryk af,
at Mester gik og satte ham paa Prøve, og det gjorde
ham ondt. Han vidste med sig selv, at hvad der laa
forud for Sygdommen aldrig kunde gentage sig, og
vred sig frygteligt under Mistanken.
En Dag kunde han ikke holde det ud længer.
Han tog de ti Kroner Lasse havde givet ham til en
brugt Vinterfrakke, gik ind til Mester paa Tilskære-
kamret og lagde dem paa Bordet. Mester saa paa
ham med sit forundrede Ansigt, men i hans-Øjne
dæmrede det.
„Hvad Satan er det?“ spurgte han langtrukkent.
„Det er Mesters Penge,“ sagde Pelle med bort-
vendt Ansigt.
Mester Andres dvælede paa ham med sit drømmende
Blik. Det kom allerede som fra en anden Verden,
og med ét forstod Pelle det som alle sagde — at
Unge Mester maatte dø. Saa brast han i Graad.
Men Mester selv forstod det jo ikke.
„Hvad Pokker — det gør jo ikke noget du!“
sagde han og lod Sedlen danse i Luften. „Ih du
Alstyrende — saa mange Penge! Du er ikke billig
du!“ Han stod og vidste hverken ud eller ind, Haan-
den havde han paa Pelles Skulder.
„Det er rigtigt, „hviskede Pelle „— jeg har reg-
net det nøje ud. Og Mester maa ikke mistro — jeg
skal aldrig––– “
Mester Andres slog afværgende for sig, han vilde
sige noget men fik i det samme sit Hosteanfald.
„Din Halvsatan,“ stønnede han og hvilede sig tungt
Paa Pelle, han var blaarød i Ansigtet. Saa kom Op-
kastningen, Sveden perlede frem paa hans Pande.
Han stod lidt og lod gispende Livet rinde tilbage i
sig igen, stak saa Sedlen til Pelle og skubbede ham
ud ad Døren.
Pelle var slukøret, Retfærdigheden havde ikke
haft sin Gang, og hvad blev det saa til med Oprejs-
ningen. Han havde glædet sig mægtigt til at blive
den hele Skam kvit nu. Men ud paa Eftermiddagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
