Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regner én rigtig — blot fordi man engang var saa
godtroende!“ Hun var helt ude af sig selv.
„Hvis du ikke er god ved lille Marie, saa siger
jeg det til Farbror Kalle,“ sagde Pelle truende.
Hun blæste haanligt: „Siger–––-ja Gud give
du vilde! Saa kom han kanske og tog hende, og
glad skulde jeg være.“
Nu stampede Due ude paa Dørstenen, de hørte
ham tale trøstende Ord til Barnet. Han kom ind
med den lille ved Haanden, sendte sin Kone et ad-
varende Blik men sagde intet. „Saa saa, nu er det
jo glemt,“ gentog han for at stanse Barnets Snøften,
og tørrede den snavsede Graad af hendes Kinder
med sin store Haandbalg.
Anna satte uvenligt Mad frem for ham, hun snak-
kede halvhøjt ude i Køkkenet. Mens han spiste sin
Aftensmad, koldt Flæsk og Rugbrød, holdt Barnet
sig mellem hans Knæ og stirrede paa ham med
store Øjne. „Rytter“ sagde hun og smilede over-
halende — „Rytter!“ Due lagde en Tærning Flæsk
paa et Stykke Brød.
„Der kommer en Rytter ridende
alt paa sin hvide Mær Mær Mær!“
nynnede han og lod Maden ride lige ned til Mun-
den paa hende. „Og hvad saa?“
„Saa — håbs — red han ind ad Porten!“ sagde
den lille og slugte baade Hest og Rytter. Mens hun
tyggede, holdt hun Øjnene ufravendt rettede paa
ham med dette pinlige Alvor, som var saa trist at
se paa. Men sommetider skete det, at Rytteren red
lige ned til hendes Mund, kastede sig omkring med
et Ryk og i strakt Galop forsvandt mellem Dues
hvide Tænder. Saa lo hun et Øjeblik.
„Det er ingen Nytte til at brokke i hende,“ sagde
Anna som kom ind med Kaffe i Anledning af Be-
søget. „Hun faar saamænd det hun kan æde — hun
svelter ikke.“
„Sulten er hun nu ligegodt,“ brummede Due.
„Ja for hun er pénsk — den er ikke god nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
