Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til hende vor fattige Mad. Hun slægter stort, skal
jeg sige os! — Og hvad det ikke er galt skal det
nok blive, naar hun mærker hun faar Medhold!“
Due svarede hende ikke. „Nu er du vel helt rask
igen?“ vendte han sig til Pelle.
„Hvad har du taget dig for i Dag?“ spurgte
Anna og stoppede den lange Pibe til sin Mand.
,Jeg har været rundt i Lyngen med en Plantør
ovre fra — jeg fik halvanden Krone i Drikke-
penge.“
„Lad mig faa dem med det samme!“
Due rakte hende Pengene, og hun kom dem i en
gammel Kaffedaase. „Du maa slaa ud hos Inspek-
tørens i Aften,“ sagde hun.
Due flyttede sig træt: „Jeg har været paa Færde
siden halv fire i Morges,“ sagde han.
„Men jeg lovede det bestemt, saa det kan ikke
blive anderledes! Og saa mente jeg nok, du vilde
besørge Efteraarsgravningen for dem; nu Maanen er
fremme kan du nok se — og ellers om Søndagen.
Tager vi det ikke, faar en anden det — og de er
jo gode Betalere.“
Due svarede ikke.
„Om et Aar eller to tænker jeg, du har Heste
selv og ikke behøver at slide Føden sammen til
fremmede,“ sagde hun og lagde Haanden paa hans
Skulder. — „Mon du ikke skulde gaa og besørge
Udslagningen nu med det samme? saa er det til
Side. Jeg skulde ogsaa have et Par Pinde hugget
inden du lægger dig.“
Due sad og klippede anstrængt med Øjnene, nu
han havde spist faldt Trætheden over ham. Han
kunde knap se, saa søvnig var han. Marie rakte
ham hans Hue, saa endelig kom han paa Benene;
han og Pelle fulgtes ad.
Huset Dues boede i laa øverst i den lange Gyde,
der faldt temmelig brat ned mod Søen. Det var et
gammelt Vandleje, endnu løb Vandet under stærke
Regnskyl som en strid Bæk mellem Rønnerne.
Nede ved Strandstien mødte de et Hold Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>