Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nej du! — det maatte være en god Dumrian
som ventede sig noget af dig; Har jeg ikke altid
. sagt: Han slægter til den skidt Side, han ligner sin
Mor? Hjærtelaget har I, men I fattes Ævnerne.
Hvad kan du vel Jens? faar du pæne Klæder af
din Mester og bliver behandlet som en Søn — og
kanske ender med at overtage Forretningen som
hans Svigersøn. Og hvorfor ikke om jeg tør spørge?
din Far er vel lige saa anset som Mortens?"
„Morten bliver vel heller ikke Svigersøn — naar
hans Mester ingen Datter har,“ mumlede Jens.
„Naa ikke? — men han kunde have haft en Dat-
ter, hva’? Men der har vi det, netop i det Svar —
du mangler Omløb. Morten har det heroppe han!“
Han famlede sig over Panden.
„Saa kunde du ladet være med at slaa mig i Ho-
vedet," svaredejens mut.
„I Hovedet — ja vist! Men Forstanden har vel
sit Sæde i Hovedet; det er vel nok dér man skal
have det ind. For hvad nytter det vil jeg sige, at
du gør en Dumhed med Hovedet og jeg saa giver
mig til at slaa dig bagpaa? Dér har du vel ingen
Forstand nødig? Men det har ogsaa hjulpet — du
er blevet meget klogere. Det var for Eksempel slet
ikke dumt sagt: Saa kunde du jo lade være at slaa
mig i Hovedet." Han nikkede anerkendende. „Nej
men her er Hoved som kan gøre Knuder _”der
er Forstandsknaster i det Træ hvad?" Drengene
maatte føle ham oven i Hovedet.
Han stod som et svajende Træ og lyttede med
skiftende Udtryk til Konens hendøende Snøften;
hun sad paa Komfuret lige uden for Døren nu. „Hun
græder bare hun," sagde han medlidende — „det
er nu Kvindfolks Maade at more sig paa. Livet har
været haardt imod os, og hun er jo ikke Modgan-
gen voksen den Stakkel. For nu siger jeg, at jeg
faar Lyst til at slaa Kakkelovnen i Stykker," —
han tog en tung Stol og stod og svingede med den
i Luften — „straks giver hun sig til at flæbe. Til
alting flæber hun. Men naar nu jeg kommer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
