- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
121

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bejde nok dér!" sagde han glædestraalende. „Du
maa love at skrive efter mig om et Aar,“ sagde
Peter, der var udlært til den Tid. Ja Emil skulde
nok det.
Men inden Maaneden var gaaet, var Emil hjemme
igen hørte de. Han selv skammede sig vel for at
vise sig. Saa en Morgen kom han luskende ind paa
Værkstedet, skamfuld. Jo han havde faaet Arbejde
— flere Steder, men var straks blevet fyret igen —
„jeg har jo ingenting lært,“ sagde han mismodig.
Han gik og flød en Tid, kom og fik Lys og Varme
paa Værkstedet, og fik Lov at sidde der med en og
anden Reparation han havde kapret sig. Han holdt
sig flydende til hen imod Jul, men saa opgav han
alt og gjorde Faget den Skam at tage almindelig
Sjoverarbejde paa Havnen.
,Jeg har ødelagt fem Aar af mit Liv,“ sagde han
gærne, naar de traf ham. „Bryd ud mens det endnu
er Tid. Ellers gaar det jer som mig.“ Paa Værk-
stedet kom han ikke nu af Frygt for Jeppe, der var
vred paa ham fordi han havde vanæret Faget.
Paa Værkstedet var der hyggeligt, naar Ilden
spruttede i Kakkelovnen og Mørket stod og rev
ondt i de nøgne sorte Vinduer. Disken var flyttet
ind fra Vinduet, saa de alle fire kunde faa‘ Plads
om den, Mester med sin Bog og de tre Drenge med
hver sin Reparation. Lampen hang og osede midt
over Disken, den kunde lige rode lidt op i Mørket.
Den Smule Lys den gav indsugedes af de store
Glaskugler, som samlede det og kastede det ned
paa Arbejdet. Lampen gyngede svagt, og Lyspletten
flød som en Gople, frem og tilbage, saa Arbejdet
hvert Øjeblik laa i Mørke. Saa bandte Méster og
stirrede lidende ind i Lyset.
De andre fik blot ondt i Øjnene, men Mester var
syg af Mørket. Hvert Øjeblik rettede han sig med
on Gysen. „Fy for den Lede hvor her er mørkt,
det er jo som om man laa i sin Grav — kan den da
slet ikke lyse i Aften?" Saa rodede Pelle med den,
det blev ikke bedre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free