- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
122

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar Gamle Jeppe kom trippende ind, saa Mester
Andres op uden at skjule Bogen; saa var han i
Stridshumør. „Hvem er det?“ spurgte han og stir-
rede anstrængt ind i Mørket — „naa det er Far.“ ’
„Er det skidt med Øjnene?“ spurgte den gamle
spydigt. „Vil du have noget Øjenvand?“
„Fars Øjenvand — nej ellers Tak. Men den Sa-
tans Belysning ogsaa, én kan jo ikke se en Haand
.for sig.“
„Gab, saa lyser Tænderne,“ snærrede Jeppe ar-
rigt. Det var deres evige Strid denne Belysning.
„Der er min Salighed ikke andre end os paa
hele Øen der syr ved den elendige Belysning, at
Far ved det.“
„Jeg har aldrig hørt Klager paa Lampen i min
Tid,“ svarede Jeppe. „Og der er lavet bedre Ar-
bejde ved Glaskuglen, end de nu præsterer med de-
res kunstige Paafund. Men ødes skal der jo — Ung-
dommen i vore Dage ved ikke af nogen større
Fornøjelse end at kaste Penge hen til moderne
Skidt.“
,Ja i Fars Tid — da var alting jo saa dejligt,“
sagde Mester Andres. „Det var jo dengang Englene
gik med hvide Pinde i Munden.“ –––-
I Aftenens Løb kom den ene og den anden drat-
tende for at spørge nyt og fortælle. Og naar unge
Mester var i sit gode Humør blev de hængende.
Han var jo Ilden og Sjælen som gamle Bjerregrav
sagde han kunde give Forklaring paa saa mange
Gaader fra sin Læsning.
Naar Pelle løftede Øjnene fra Arbejdet var han
blindet. Dernede paa Værkstedsgulvet hvor Bager
Jørgen og de andre sad og talte, saa han kun dan-
sende Lyspletter med sit Arbejde svævende midt i,
og af sine Kammerater saa han kun Skødet. Men
inde i Glaskuglen løb Lyset som legende Ild, der-
inde var der en hel Verden i evig Strømmen.
„Naa i Aften lyser hun jo udmærket,“ sagde Jeppe,
naar en af dem kiggede til Lampen.
„Naa ikke det?“ svarede Mester Andres krængt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free