Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Par Bukser til sig selv; derfor er Skrædderne
altid saa galante i Tøjet.“ Bageren talte ud i Luf-
ten.
„Det er ellers Møllere og Bagere der har Ord
for at snyde.“ Gamle Bjerregrav henvendte sig til
Mester Andres og rystede af Hidsighed. Men Unge
Mester stod og saa muntert fra den ene til den an-
den, hans halte Ben gyngede frit.
„Til Skrædderne forslaar der ingenting — jeg
rummer for meget! sagde Skrædderen han kvaltes i
en Ært. Som Ordet ogsaa gaar — det forslaar ikke
mere end en Skrædder i Helvede. Det er Karle det!
Vi kender jo alle Tilfældet med Konen der fødte en
fuldvoksen Skrædder til Verden, uden at vide af hun
var i Barnsnød.“
Jeppe lo: „Nu kunde I godt holde op; den ene
har saamænd ikke noget at lade den anden høre.“
„Nej, og jeg har ikke i Sinde at træde nogen
Skrædder ihjæl, for saa vidt det kan undgaas —
de er jo ikke nemme at faa Øje paa.“ Bager Jørgen
løftede varligt paa sine store Træsko. „Men de er
ikke Mennesker — eller er der nogen Skrædder i
Byen der har været over Havet? Der var heller
ikke Mandfolk nærværende, da Skrædderne blev
skabt — et Kvindfolk stod i Træk i en Gadedør,
og saa blev hun med en Skrædder.“ Bageren kunde
ikke holde op igen, naar han først havde begyndt at
aale nogen; nu Søren var blevet gift havde han faaet
hele sit Humør igen.
Bjerregrav kunde ikke klare sig. „Sig om Skræd-
derne hvad du vil,“ fik han endelig indført, „men
Rugbrødsbagerne regnes ikke til Fagfolk — ikke
mere end Vaskekoner gør! Skræddere og Skomagere
det er dog ordenlige Lav — med Fagprøver og al-
ting.“
„Ja se Skomager det er nu igen noget andet,“
mente Jeppe.
„Der gaar dog lige saa mange Mundheld om jer
som om os,“ Bjerregrav klippede fortvivlet med
Øjnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>