- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
124

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyve Gange om Dagen var Unge Mester ude i
Gadedøren, men kom straks ind igen og satte sig
til at læse paa Forhøjningen, med Klampestøvlen
stikkende bagud. Han spyttede meget, Pelle maatte
skifte Sand under ham hver Dag.
„Det er vel et eller andet Slags Dyr, som sidder
og gnaver i Brystet paa dig?" sagde Farbror Jør-
gen, naar Hosten var slem ved Andres. „Nu ser du
ellers saa rask ud. Du kommer dig vel, inden vi ser
os om.“
,Ja min Salighed!" Mester lo glad mellem to An-
fald.
„Bare giv den Grovfilen du, saa kreperer den
sku nok. Det er nu, du er ved de tredve, den skal
kunne ødelægges. End om du gav den Konjak!"
Jørgen Kofod kom gærne trampende i store Træ-
sko, og Jeppe gav ondt af sig. „En skulde ikke tro,
du havde en Skomager til Bror," sagde han bidsk
— „vi faar dog alt vort Rugbrød hos jer."
„Men naar jeg nu ikke kan holde Fødderne varme
i det forbandede Lærfodtøj! Og fuld af Gigt er jeg
— det er rent elendigt." Den store Bager vred sig
ynkeligt.
„Det maa være fælt med den Gigt," sagde Bjerre-
grav — „selv har jeg aldrig haft den."
„Skræddere faar vel ikke Gigt," svarede Bager
Jørgen haanligt — „en Skrædderkrop blev vist no-
get trang at husere i. Der gaar jo tolv Skræddere
paa et Pund, ikke bedre jeg ved."
Bjerregrav svarede ikke.
„Skrædderne har deres egen omvendte Verden,"
blev Bageren ved — „dem tør jeg ikke sammenligne
mig med. En vanskabt Skrædder, det er jo en der
har sin fulde Førlighed."
„Aa Skrædderne er vel altid lige saa højt paa
Straa som Rugbrødsbagerne," stammede Bjerregrav
febrilsk. „Bage Rugbrød kan dog enhver Bonde-
kone."
,Ja højt paa Straa — det tror nok Pokker. Naar
Skrædderen syr en Hue, faar han Tøj til overs til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free