- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
138

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mager Bohn hen og etablerede sig med Butik paa
Torvet. Han havde været et Aar ovre og lært mo-
derne Humbug, der stod kun ét Par Støvler i hans
Butiksvindu, og det var hans egne Søndagsstøvler.
Hver Mandag blev de pudset op og stillet derud
igen — for dog at syne efter noget. Naar han selv
var i Butiken og talte med Folk, sad hans Kone
inde bagved og bankede paa en Støvle, for at det
skulde lyde som han havde Mandskab paa Værk-
stedet.
Men ved Fastelavn kom der Arbejde til Jeppes.
Mester Andres kom en Dag helt oprømt hjem frå
Ølhansens Kælder, han havde gjort Bekendtskab
med nogle Skuespillere ved et Selskab der lige var
ankommet. „Det var Folk det!“ sagde han og tog
sig til Kinderne. „De rejser bestandig fra Sted til
Sted og optræder — de faar set Verden!“ Han
kunde ikke sidde rolig.
Næste Formiddag kom de tumlende og fyldte
Værkstedet med øredøvende Mudder. „Saaler og
Bagflikker!“ — „Bagsaaler som ikke flækker!“ —
„Lidt Hæleri og to paa Snuden!“ Saadan blev de
ved, de trak Fodtøj i lange Baner frem under Slæng-
kappen eller hentede det op af bundløse Lommer
— og hev det i Bunke paa Forhøjningen hver med
sin grinagtige Sætning. Skotøj kaldte de „Undersaat-
ter“, de krængte og endevendte hvert Ord og lod
det flyve som en Bold fra Mund til Mund til der
ikke var Fornuft skabt i det.
_ Drengene glemte alt og gav sig hen i Latteren
Unge Mester spillede af Vid — han stak ikke op
for nogen. Nu saas det, at det ikke var Løgn og
Pral med den Lykke han gjorde hos Damerne Den
unge Skuespillerinde med Haar som lyseste Hør
havde ikke Øjnene fra ham, skønt hun nok førte
alle de andre i Baand; hun gjorde Tegn til de an-
dre, at de skulde se Mesters store prægtige Over-
skæg. Mester havde glemt sit daarlige Ben og smidt
Stokken, han laa paa Knæ og tog Maal af hende
til langskaftede Støvler med Lakkraver og Harmo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free