Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nikalæg paa Skafterne. Hun havde Hul paa Strømpe-
hælen, men det lo hun af; en af Skuespillerne
sagde: Spejlæg! og saa lo de stormende.
Gamle Jeppe kom farende ud, tilkaldt af Lystig-
heden. Den lyse kaldte ham Bedstefar og vilde
danse med ham, og Jeppe glemte Værdigheden og
lo med. „Ja her søger de til, naar de skal have no-
get der duer,“ sagde han stolt. „Jeg har ogsaa staaet
min Lære ud i Kongens København og løbet med
Fodtøj til mere end en Komediant. Vi havde hele
Teatret at sy for; Jomfru Patges som siden kom
saa godt efter det, fik sine første Dansesko hos os.“
„Det var Mennesker det!“ sagde Mester Andres
da de brusede bort „— for Satan det var da for en
Gangs Skyld Mennesker.“ Jeppe kunde ikke begribe,
at de havde fundet herhen, og Mester Andres op-
lyste ikke at han havde været paa Beværtning. „Mon
det skulde være Jomfru Patges som har vist dem
til mig?“ sagde han og stirrede fjærnt ud. „Hun
maa saa have holdt Rede paa mig paa en eller an-
den Maade.“
Der ruttedes med Fribilletter, Unge Mester var i
Teatret hver Aften. Pelle fik en Galleribillet hver-
gang han afleverede et Par Fodtøj. Han skulde ikke
sige noget, men Prisen stod tydelig med Kridt un-
der Bunden. „Fik du Penge?“ spurgte Mester
spændt, han stod helt ude paa Trappestenen og
ventede. Nej Pelle skulde hilse og sige, at de selv
kom og afgjorde det. „Naa ja, den Slags de er gode
nok,“ sagde Mester.
En Dag midt i det kom Lasse stampende ind paa
Værkstedet, rigtig storbondeagtig med Pelskrave op
over Ørerne. Han holdt udenfor med en Sæk Kar-
tofler; det var en Skænk til Mesters, fordi Pøjke
kom saa vel efter sine Ting. Pelle fik fri og kørte
med ud, hvert Øjeblik skottede han til Faderens
Pelskrave. Endelig kunde han ikke dy sig længer
men lettede undersøgende paa den. Han lod den
skuffet falde igen.
„Naa ja den — nej den’er bare hægtet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
