Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
143
„Hold Kæft din Horebuk!“ raabte Lasse vredt.
De tyssede rundt om, en og anden puffede til
ham. „Naa har én nu ikke Lov til at aabne Mun-
den,“ sagde Lasse krænket til Pelle. Jeg er ingen
Præst; men naar Pigen ikke vil, skal han lade
hende gaa. Og ikke skal han upaatalt blotte sin
Brynde i hundrede Menneskers Nærvær — saadan
en Svinepels!“ Lasse talte højt, og det lod til, at
Ordene øvede deres Virkning paa Slotsherren. Han
stod lidt og skulede, saa kaldte han paa en Mand
og bød ham føre Pigen ud i Skoven igen.
Lasse trak Vejret lettet, da Tæppet gik ned og
Drengene deroppe i Hullet igen tændte Kronen med
Lamperne og hissede den ned. „Hun klarede sig
saa vidt,“ sagde han til Pelle — „men jeg har nu
min Mistro til Slotsherren — han er ful!“ Han var
helt svedt, glad lod han ikke til at være.
Den næste Verden som trylledes frem dernede
var en Skov. Dejlig var den med Pelargonier i
Bunden, og en Kilde der sprang af noget Grønt.
„Det er et tildækket Ølanker,“ hviskede Pelle, og
nu skelnede Lasse ogsaa Hanen; men svært saa liv-
agtigt saa det ud. Langt bagude saas Ridderborgen,
paa en Klippe, og fremme i Forgrunden laa en Vind-
fælde; to grønne Jægere sad overskrævs paa den
og lagde onde Raad op. Lasse nikkede — han havde
Erfaring for Verdens Træskhed.
Nu hørte de noget og krøb ned og skjulte sig
hag Vindfælden, med Kniv i Haand. Der var tyst
et Øjeblik, saa kom Skovpigen og hendes Jæger i
al Troskyldighed vandrende ad Skovstien med hin-
anden i Haanden. De tog Afsked ved Kilden — saa
jnderlig ømt; og saa kom han ilende, den visse Død
i Møde.
Det var ikke til at holde ud, Lasse rejste sig.
„Pas paa!“ raabte han dæmpet — „pas paa!“ De
bagved trak ham i Frakken og skældte ud. „Nej
saa Satan annamme om jeg tier til det heller,“ sagde
Lasse og slog til dem. Saa strakte han sig helt frem:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
