Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Tag Vare paa dig du! det gælder Livet! De ligger
bag Vindfælden!“
Jægeren stansede og stirrede ud, de to Snigmor-
dere havde rejst sig og gloede, fra Kulissen kom
mandlige og kvindelige Skuespillere frem, de lo og
stirrede ud mod Tilskuerpladsen. Lasse saa nok at
Manden var frelst, men ellers havde han ondt at
gøre, for Opsynet vilde smide ham ud. „Jeg kan
godt gaa selv,“ sagde han — „for i dette Lag er
nok ærlig Mand overflødig.“ Nede paa Gaden snak-
kede han højt med sig selv, han var helt i Oprør.
„Det var jo bare Komedie,“ sagde Pelle slukøret,
han skammede sig godt paa Faderens Vegne.
„Det behøver du ikke belære mig om! Jeg ved
vel at alt det forlængst er foregaaet, og at jeg ikke
kan hindre det om saa jeg stod paa Hovedet. Men
at de skal genfremkalde saadanne onde Handlinger!
Havde de andre villet som jeg, saa havde vi nok
taget Slotsherren og slaaet’en ihjæl, om end det kom
et Hundredaar for sent.“
„Han — det var jo Skuespiller West, som kom-
mer paa Værkstedet hver Dag.“
„Naa Skuespiller West, naa? — saa er du vist
Skuespiller Torsk, som lader, dig bilde saadan no-
get ind. Jeg har nok før truffet Folk, som havde
faaet Gaven til at lade sig falde hen og mane for-
længst afdøde frem i sit Sted — om ikke saa liv-
agtigt, som her forstaas! Om du havde været der-
inde bagved, saa vilde du have set, at West laa hen
som en død, mens han den anden — Djævlen _
huserede. Jeg skulde nu ikke ønske mig den Gave,
for det er farligt Legeværk. Glemmer de andre tii
Eksempel Ordet som skal kalde West til Live igen,
saa er han færdig, og den anden bliver ved at hu-
sere i hans Sted.“
„Det er bare Overtro! Naar jeg nu ved, at det
blot var West som agerede — jeg kendte ham jo
igen du Far!“
■Javist du er jo altid den klogeste — du kunde
sikkert gaa op til Disput med Fanden hvad Dag det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>