Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde være. Saa det skulde blot være Forestilling?
— saadan som han vendte det hvide ud af Øjnene
i ædendes Begær! Du kan være vis paa, at havde
hun ikke haft den Kniv, saa havde han væltet sig
over hende og mættet sin Lyst for alles Øjne. For
maner man henfarne Tider frem, saa maa Hand-
lingen have sin Gang igen, hvor mange der saa ser
paa det. Men at de gør saadan noget for Betaling
— føj for den Lede. — Og nu vil jeg hjem.“ Lasse
lod sig ikke sige men fik spændt for.
„Helst maa du lade være at gaa til det dér mer,“
sagde han ved Afskeden. „Men om det allerede har
faaet Magt med dig, saa tag i det mindste Stryge-
staalet i Lommen. — Og saa sender vi dit Tøj med
Slagter Jensen en af de første Lørdage.“–––-
Pelle gik paa Teater som før, han havde sin klo-
gere Opfattelse af, at det hele blot var Komedie.
Men noget hemmelighedsfuldt var der ved det, en
overnaturlig Gave maatte de Folk besidde, som kunde
skifte Ham saa totalt fra Aften til Aften og gaa helt
ind i det Menneske de agere. Pelle troede nok han
vilde være Skuespiller, naar han engang var naaet
frem til sit.
Røre vakte de; naar de strøjfede om i Gaderne
med deres flagrende Klæder og underlige Hoved-
tøjer, løb Folk til Vinduerne for at kigge, og de
gamle spyttede efter dem. Byen var ikke sig selv
mens de var her, hvert Sind havde slaaet sig skævt.
De unge Piger laa og hvinede i Søvne og drømte
om Bortførelser — de stillede selv Vinduet paa
Klem; og hver en Knægt gik og var rede til at
rømme bort med Selskabet. De der ikke var teater-
sale, holdt gudelige Møder for at bekæmpe Ondet.
Og en Dag forsvandt Skuespillerne som de var
kommet — efterladende en Masse Gæld. „Satans
Rak!“ sagde Mester med sit slukørede Udtryk —
„der pudsede de os sku! Men prægtige Folk var
~e — paa deres Maade! Og de havde set Ver-
den!“-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
