Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbageslaget, naar han faar hentet sit Nederlag. Tro
kun ikke han har forandret sig — det blunder bare
i ham. Mod Karen er han den samme som altid,
han taaler ikke at se hendes Vanførhed — den
minder ham om for meget, der ikke er som det
skulde være. Hun maa ikke gaa paa Arbejde, siger
han, men hvor skal vi undvære den Hjælp — leve
skal vi jo dog! Jeg tør knap lade hende komme
ham for Øje. Det er jo sig selv han vredes paa,
men Barnet lider under det; han er den eneste hun
bryder sig om.“
Karen var ikke vokset i de forløbne Par Aar
men var blevet endnu mere vanfør, Stemmen var
helt tør og skarp, som havde den passeret frosne
Ødemarker inden den naaede frem. Hun holdt af
at sidde og se paa Pelle og høre ham tale; naar
hun formodede at han kom om Aftenen, skyndte
hun sig hjem fra sin Plads. Men hun blandede sig
aldrig i Samtalen eller tog Del i noget, ingen kunde
vide hvad der foregik i hende. Moderen kunde
pludselig jage sammen og briste i Graad, naar hun
kom til at se hen paa hende.
„Hun skulde jo snart være fri for den Plads,“
sagde Moderen ofte. „Men Doktoren bliver ved at
faa smaa, og saa ber de saa mindeligt, om hun
maa blive bare et halvt Aar til. De gør meget af
hende, for hun er saa paalidelig mod Børnene.“
„Ja var det Pelle saa tabte han dem nok.“ Karen
lo knækkende. Andet sagde hun ikke, hun bad al-
drig om at blive fri, beklagede sig heller ikke. Hen-
des Tavshed virkede som en stum Anklage, og tog
al Hyggen naar hun var til Stede.
Men en Aften kom hun hjem og smed nogle
Smaapenge paa Bordet. „Nu er jeg fri for at komme
til Doktorens mere,“ sagde hun.
„Hvad saa da? har du gjort noget galt?“ spurgte
Moderen forfærdet.
„Doktoren gav mig en paa Øret, fordi jeg ikke
bar Anna over Rendestenen — hun er saa tung.“
„Du blev vel ikke jaget bort, fordi han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
