- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
181

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slaaet dig? Du maa have svaret igen — dit Sind er
saa haardt!"
„Nej men saa kom jeg til at vælte Barnevognen
med lille Erik, saa han faldt ud. Hans Hoved er
som et mostet Æble.“ Hun fortrak ikke en Mine.
Moderen brast i Graad: „Men hvor kunde du
dog bære dig saadan ad? Barn dog.“ Karen stod
og saa udfordrende ud — pludselig greb Moderen
fat i hende:
„Du gjorde det da ikke med Vilje? gjorde du
Karen ?“ Karen vendte sig fra hende med et Ryk
og gik op paa Loftet uden Godnat. Moderen vilde
løbe efter hende.
„Lad hende gaa,“ sagde den gamle fjærnt —
„hende faar du ingen Ret paa. Hun er undfanget i
Haardhed!“
XV.
Hele Vinteren havde Jens smurt sin Overlæbe
med Hønsegødning; nu kom Skæget, og han fik sig
en Kærest, hun var Barnepige hos Konsulens. „Det
er forfærdelig Sjov,“ sagde han — „du skulde og-
saa faa dig en. Naar hun kysser, stikker hun Tun-
gen frem lige som et lille Barn.“
Men Pelle skulde ingen Kærest have — for det
første vilde nok ingen have ham, brændemærket
som han var, og forresten havde han Sorg.
Naar han hævede Hovedet fra Arbejdet og saa
tværs over Møddingen og Grisehuset, havde han
det grønne Halvlys inde under Æbletrærne at drømme
hen i. Det var som en fortryllet Verden, med grønne
Skygger og stumme Bevægelser; utallige gule Orme
hang og svingede frem og tilbage i hver sin tynde
Traad, Gulspurve og Bogfinker kastede sig ustanse-
lig fra Gren til Gren og snappede en Orm bort i
hvert Kast, men lige mange var der igen. De rul-
lede sig ned fra Grenene uden Ophør, hang der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free