Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raskeste var ude igen, de svømmede omkring ham
og søgte at hjælpe, det gjorde blot galt værre. Han
saa Morten løbe skrigende ud i Vandet med Tøjet
paa, og det gav ham lidt Kræfter. Men saa lamme-
des Armene igen, han laa og rodede paa samme
Sted, kun Øjnene var fri af Vandet.
Pelle havde fløjet saa tidt i Søvne, og altid var
der noget der holdt om hans Ben og hæmmede
Flugten. Men nu var det Virkelighed, han hang oppe
i den blaa Luft og dalede paa udspilede Vinger. Og
dernede fra Mørket hørte han en Stemme, „Pelle“
kaldte den — „Pellepøjke!" — ,Ja Lassefar!" sva-
rede han og foldede lettet sine trætte Vinger sam-
men; han sank i hvirvlende Fart, det kogte i hans
Øren.
Saa følte han pludselig en voldsom Smærte i sine
Skinneben, Hænderne greb i groende Tangplanter.
Han stod retop i et Sæt, og Lys og Luft væltede
ind over ham som fra en ny Tilværelse. Derinde
løb Drengene forfærdet om med ét Ben i Bukserne,
og her stod han paa en undersøisk Klippe, i Vand
til Brystet, og gylpede Søvand op i Pottevis. Rundt
om ham laa Svømmere og plaskede og var midt i
Dykkeøvelser for at hente ham op fra Bunden. Det
hele var nærmest grinagtigt, og Pelle hævede Armene
højt over Hovedet som en Hilsen til Livet og tog
Søen i langt Hovedspring. Et godt Stykke inde duk-
kede han op og kom huggende over Bølgerne som
en Tumler, i kaade Spring. Men inde paa Stran-
den faldt han i Søvn som Vorherre havde skabt
ham — lige med den ene Strømpe over Stortaaen.
Fra den Dag kendtes Drengene igen ved ham..
Han havde ikke just udrettet nogen Bedrift, men
Skæbnen havde et Øjeblik hvilet paa hans Hoved
— det var nok. Pelle selv stak for Fremtiden altid
Strygestaalet til sig og lagde det paa Stranden med
Spidsen visende mod Land — han havde dog nok
Lyst til at leve lidt endnu. Ellers lod han sig ikke
afskrække men gik paa.
Naar Stormen stod ind, saa de ikke kunde svømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
