Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dybet, der endnu bestandig vilde nappe ham i Be-
nene. Naar Havet blomstrede var det som at svømme
blandt Roser; hele det let slimede Blomsterflor, som
Dybets Vækster havde slynget op paa Overfladen,
glødede i Aftenskæret og gled lindt om hans Skuldre,
og langt ude i Vest laa Lykkelandet i en mægtig
Lysport, eller med gyldne Sletter der strakte sig helt
ind i Uendeligheden. Det laa og lyste med en egen
Dragen, saa han glemte sine Ævners Begrænsning,
og svømmede længer ud end han havde Kræfter til.
Og naar han vendte om og i for voldsomme Tag
skød det blomstrende Lag til Side, gloede Vandet
sort paa ham og Dybets Rædsel slog sammen over
ham.
En Aften var de onde ved ham, en af dem paa-
stod han endnu kunde se Mærker paa Pelles Ryg
efter Rottingen. „Pelle har aldrig faaet Rotting!“
raabte Morten opbragt. Pelle selv svarede ikke men
fulgte „Eskadren“; der var noget sammenbidt over
hans Væsen.
Der gik lidt Sø som maaske havde slaaet dem
ud af Retningen, maaske var det over daglig Vande
— de kunde ikke finde Hvileklippen. En Stund
plaskede de søgende rundt og satte Kræfter til, saa
styrede de Kursen indefter. Pelle saa paa dem med
underlige Øjne.
„Læg dig paa Ryggen og hvil!“ raabte de i For-
bifarten; saa strøg de indefter, der var lidt Panik i
dem alle. Pelle forsøgte at hvile men havde ikke
Øvelsen, Bølgerne slog over hans Ansigt — saa ar-
bejdede han sig efter de andre. Inde paa Land var
der Staahej, han undredes paa hvad det galdt; Mor-
ten som aldrig tog Del i Badningen var sprunget op
paa en Sten og stod og raabte.
Nogle af de første var i Behold. „Her kan du
bunde!“ raabte de og stod med oprakte Arme i Vand
til Munden. Pelle arbejdede ufortrødent, men var vis
paa det var ørkesløst; han gjorde kun smaa Frem-
skridt og laa dybere og dybere. Hvert Øjeblik over-
rumplede en Sø ham og fyldte ham med Vand. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>