- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
188

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forhen, mengaar og falder; forleden kom han hjem helt
blodig og havde slaaet Hul i Hovedet. Hvad har vi
da ogsaa gjort Vorherre, at han skal hjemsøge os
saadan?“
Den gamle sagde ingenting men flyttede sit knappe
Blik fra den ene til den anden og tænkte sit.
Saadan var det fra Uge til Uge. Drengene blev
træt af at høre paa Moderens Klynken og holdt sig
borte fra Hjemmet.
En Dag Karen skulde gaa et Ærende for sin Mo-
der, blev hun borte. Hun kom heller ikke næste
Dag, Pelle fik det at vide nede ved Baadehavnen,
hvor hun sidst var set. De laa og søgte efter hende
med Dræg, men ingen turde fortælle Jørgensen det.
Hen paa Eftermiddagen kom de med hende, op
forbi Værkstedet; Pelle vidste hvad det var, da han
hørte de mange tunge Fødder ude paa Gaden. Hun
laa paa en Bærebør, og to Mand bar hende; foran
hende trillede Høstvinden de første fejende Blade,
og hendes tynde Arme hang ned til Stenbroen som
vilde de gribe dem. Det skæmmede Haar hang og-
saa, Vandet drev af hende. Bagefter Baaren gik
Kraften og var døddrukken. Han holdt Haanden for
Øjnene og mumlede som i Andagt, hvert Øjeblik
løftede han Pegefingeren. „Hun har faaet Fred,“
sagde han tykt og søgte at se aandfuld ud — „den
Fred som overgaar–––-“ han kunde ikke komme
efter Ordet.
Jens og Pelle løste Mændene af ved Baaren og
bar hende hjem, de var angst for det der forestod.
Men Moderen stod i Døren og tog stille imod dem,
som havde hun ventet dem — hun var bare hvid i
Ansigtet. „Hun har jo ikke kunnet holde det ud,“
hviskede hun blot til dem og knælede ved Barnet.
Hun laa med Hovedet ned over det lille forkomne
Legeme og hviskede utydeligt, nu og da stoppede
hun Barnets Fingre ind i Munden for at kvæle sin
Hulken. „Og du skulde gaa Ærende for Mor,“ sagde
hun og rystede smilende paa Hovedet — „du er
en net Pige, kan ikke engang købe to Dukker Traad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free