- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
189

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og Pengene du fik med da — dem har du vel saa
kastet væk?“ Hendes Tale kom mellem Smil og
Graad og lød som en Nynnen. „Har du kastet dem
væk? — det gør ikke noget — du kunde jo ikke
gøre for det. Lille Pige, lille Pige.“ Saa brast det
for hende, hendes sammenpressede Mund brød ad-
skilt og lukkede sig igen, og saadan blev hun ved
og lullede med Hovedet, mens hendes Haand gra-
vede ivrigt i Barnets Lomme. „Gik du da ikke
Ærende for Mor,“ klynkede hun, hun trængte til at
faa noget bekræftet midt i alt dette — en eller an-
den Ligegyldighed blot — og gravede i Pungen. Der
var nogle Øre og en lille Strimmel Papir.
Da rejste hun sig pludselig, forfærdelig haard i
Ansigtet, og vendte sig mod Manden der stod og
sejlede op ad Væggen. „Peter!“ skreg hun i Angst
— „Peter! Ved du da ikke hvad du har øvet? —
Om Forlaelse Mor — staar her, og fire Øre af de
13 har hun brugt til at købe sig Brystsukker for!
Se her du, hendes Haand er ganske klistret endnu!“
Hun aabnede den knyttede Haand, der var lukket
om noget klæbrigt Papir. „Aa det stakkels forfulgte
Barn, hun har trængt til at forsøde sig Tilværelsen!
for fire Øre Brystsukker — og saa i Stranden! Saa
megen Glæde er der lævnet til et Barn her i Huset.
— Om Forlaelse Mor, siger hun endda som havde
hun forbrudt sig — alt hvad hun gjorde var jo og-
saa galt! Og saa maatte hun gaa sin Vej! — Karen,
Karen, jeg er jo ikke vred paa dig — du maatte jo
gærne — hvad gør det vel med de Par Skilling.
Jeg mente det jo slet ikke, naar jeg bebrejdede dig
at du gik hjemme. Men jeg vidste ingen Udvej for
Føden, han drak jo det lidet op — han dér!“ Hun
vendte Ligets Ansigt mod Faderen og pegede.
Det var første Gang Kraftens Kone vendte sig
anklagende mod ham, men han opfattede det ikke.
„Hun har faaet Fred,“ mumlede han og prøvede at
rette lidt paa sig — „den Fred som.“ Men saa rejste
den gamle i Krogen sig — hun havde ikke rørt paa
s‘g før. „Ti stille du!“ sagde hun haardt og satte sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free