- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
219

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ernæring lyste af dem begge. Men de holdt af hin-
anden og hjalp hinanden med alt, kejtet som to
Børn der leger Far og Mor.
Det var det tristeste Kvarter de havde valgt, Gy-
den der faldt ned mod Søen, var fuld af Affald,
skabede Hunde og Katte løb og trak Fiskeindmad
hen paa Trappestenene og lod det ligge. Ved hver
Dør laa snavsede Unger og rodede. En Søndag For-
middag han havde været derude for at se til dem,
hørte han Skrig fra en af Rønnerne og Larm af
væltede Stole, han stansede bestyrtet. „Det er bare
Enøjede Johan der prygler sin Kone,“ sagde en otte-
aars Pige — „det gør han næsten hver Dag.“
Udenfor paa en Stol sad en gammel Mand og
stirrede urokkelig paa en lille Dreng, der blev ved
at løbe rundt om sig selv. Pludselig stansede Barnet
sin Traven, lagde Hænderne paa Oldingens Knær
og sagde henrykt: „Far løber rundt om Bordet,
Mor løber rundt om Bordet. Far slaar Mor, Mor
løber rundt om Bordet — skriger.“ Han efterlignede
Skriget, lo med sit lille Idiotansigt og savlede ned
ad sig. „Ja vist saa,“ sagde Oldingen blot. Drengen
havde ingen Øjenbryn, Panden faldt hult ind over
Øjnene. Han løb igen henrykt rundt, trampede og
efterlignede Spektaklerne derinde. „Ja vist saa,“
sagde Oldingen urokkelig — „ja vist saa!“
Inden for Vinduet i en af Rønnerne sad en Kvinde
og stirrede tankefuld ud, med Panden mod Vindues-
sprossen. Pelle kendte hende og hilste glad. Hun
vinkede ham hen til Gadedøren, Barmen var lige
kæk endnu, men over Ansigtet var der noget for-
græmmet. „Du Hans!“ raabte hun usikkert — „her
er han Pelle, som er Aarsag i at vi to fandt sam-
men!“
Den unge Arbejder tørnede ind i Stuen. „Saa er
det bedst han skrubber sig, og det lidt hurtigt!“
sagde han truende.–––-
Mester Andres laa for det meste til Sengs trods
den milde Vinter. Pelle maatte tage imod al Besked,
og være i Mesters Sted saa godt han kunde, nyt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free